Der er mange forskellige anledninger, hvor man i Danmark har tradition for at flage. Rigtig mange mennesker flager i forbindelse med fødselsdage og begravelse, samt de mest kendte danske flagdage for folket og forsvaret. Dannebrog er verdens ældste flag – vi kender det helt tilbage fra 1219, og derfor er der også helt særlige traditioner forbundet med flagning herhjemme. Udover fødselsdage og begravelser, er nogle kendte flagdage: Nytårsdag, langfredag (her flages der med halv stang hele dagen), påskedag, Danmarks Befrielse d. 5. maj og juledag. Herudover følger en lang række andre datoer, hvoraf de fleste nok ikke er kendt som flagdage af den helt almindelige dansker. Flag benyttes altså blandt andet til fødselsdage, begravelser og de nationale flagdage i form af et Dannebrogsflag, der hejses op i flagstangen – på halv eller hel stang alt efter lejligheden og efter nogle særlige regler for flagning.

Hvad er forskellen på vimpler og Dannebrog, og til hvilke anledninger benyttes de to forskellige slags flag? Når der ikke flages med Dannebrogsflaget i flagstangen, kan en vimpel tages i brug. En vimpel benyttes altså ikke til nogen særlige anledninger, men pryder flaget på alle de dage, hvor Dannebrog ikke er hejst op – så flagstangen ikke skal stå tom. På de kendte flagdage, fødselsdage og i forbindelse med begravelser tages vimplen ned, og Dannebrog sættes op. Vimplen har altså en meget anden funktion end Dannebrogsflaget, der for alvor markerer særlige begivenheder.

Man bruger ligeledes andre slags flag herhjemme end de “rigtige” flag – Danneborg og vimpler. Der er anledninger, hvor bordflag og papirflag eksempelvis benyttes. Dette gælder særligt fødselsdage, hvor bordet pyntes op med bordflag, og papirsflag eksempelvis pryder kagen i form af kageflag. Papir guirlander med det Danske flag benyttes som pynt i loftet til fødselsdag og fest. Vifteflag (også kaldet Hurra-flag) bruges tit i forbindelse med overraskelser og forskellige slags fejringer.