For hvem er en massagestol relevant

En massagestol kan øge velvære og livskvalitet for privatpersoner, men også hos hele medarbejderstaben i en virksomhed. Det kan også være relevant at anskaffe en massagestol hvis man er indehaver af en klinik eller salon, så man kan tilbyde sine kunder en behagelig service imens de venter, eller imens den service man udbyder eksekveres. 

For virksomheder, der gerne vil øge niveauet af velvære hos deres medarbejdere, er en massagestol et rigtig godt valg. Medarbejderne kan bruge 10 minutter af frokostpausen i massagestolen, eller tage en lille pause imellem frokost og fyraften, og få fornyet energi og velvære. I arbejdsmiljøer, der indebærer meget arbejde ved computere, eller mange møder ved skriveborde eller i stillesiddende stillinger i mødelokaler, kan man opleve, at mange har problemer med spændinger i skuldre, nakke og ryg. Mange oplever også, som følge af spændingerne hovedpine og træthed. Det skyldes, at kroppen ikke er sammensat til at sidde fastlås i sådanne stillinger, og derfor opstår der hurtigt muskelspændinger, som fører hovedpinen og trætheden med sig. Det er især de stillinger der indebærer at ryggen krummes og nakken bøjes let fremover der er skadelige for musklerne og skellettet. Disse stillinger er typiske for arbejde ved computere eller lignende. De gener, som kommer af denne type arbejdsstillinger kan medføre problemer med koncentrationen og øget irritation eller manglende overskud i hverdagen. Dette kan igen have en negativ indflydelse på både arbejdskraften og den generelle livskvalitet hos den enkelte medarbejder.

En massagestol kan afhjælpe mange arbejdspladser med denne slags problemer, ved at give medarbejderne adgang til en daglig massage. En daglig massage i massagestol vil hurtigt have en positiv effekt i forhold til spændinger i nakke, skuldre og ryg. Udover at massagestolen kan afhjælpe spændinger, kan det også være en velkommen mental pause i en ellers travl hverdag. Flere videnskabelige undersøgelser viser, at små pauser i hverdagen kan gøre en stor forskel i forhold til at kunne holde koncentrationen og produktiviteten i top, samtidig med, at det selvfølgelig også har en stor indflydelse på menneskers generelle sundhed og velvære både fysisk og psykisk. En massagestol kan altså øge medarbejdernes velvære og livskvalitet markant, samtidig med at der er gode udsigter til et mere fokuseret og produktivt arbejdsmiljø.

Arbejder man meget hjemmefra, kan det også være en fordel som privatperson, at have en massagestol i hjemmet. Der forhandles flere modeller, som er tilpasset i størrelse og funktion til at stå i private hjem uden at optage for meget plads.