Sådan pifter du din stue op

Stuen er der, hvor hele familien kan samles i hverdagen og i weekenden. Derfor bliver stuen hurtigt en af de vigtigste rum i huset. Her kan du læse mere om, hvordan du får nyt liv ind i stuen.

Giv din sofa nyt liv med møbelstof

En sofa kan holde i mange år, men man kan ikke undgå, at den bliver en smule slidt, når den bliver brugt meget. Hvis du oplever, at polstringen på din sofa er begyndt at se en smule træt ud, så kan ompolstring være investeringen værd. Her har du mulighed for at vælge møbelstof, som er er tykkere og bedre kvalitet end det gamle, så den holder sig flot længere. Hvis du er vokset træt af designet på din sofa, så giver en ompolstring også mulighed for at vælge et nyt design til din sofa. Det kan være, at du gerne vil eksperimentere med mere farve i din indretning, eller måske vil du gerne tone det mere ned. Her kan du bruge møbelstof til at vælge en ny farve eller mønster til din sofa.

Sørg for gode opbevaringsmuligheder

Stuen er der, hvor man kan slappe af efter en lang dag. Derfor vil man også gerne have, at stuen er så ryddelig og ren som muligt. For at undgå rod er ordentlig opbevaringsmuligheder vigtige. Ved at have skænke, kommoder og reoler i stuen, kan du nemt sørge for, at alting har et sted at være. På den måde er det nemmere at sætte ting på plads, efter de har været i brug. Det kan blandt andet være et skab, hvor I kan have alle jeres brætspil, eller et sofabord, som kan gemme alt elektronik til fjernsynet, så stuen ser renere ud.

by