Forebyg indbrud med et overvågningskamera

Video overvågning til private er ikke udelukkende forbeholdt mennesker i store, dyre Strandvejsvillaer eller millionær huse i Beverly Hills. Der sker mellem 15 og 20.000 indbrud om året i Danmark, og det er ikke kun fra store palæer nord for Hellerup. Det er fra helt almindelige danske parcel huse, række huse, villaer og lejligheder i alle områder af Danmark, og det er på alle tidspunkter af året, om end koncentrationen af indbrud er noget højere omkring højtider som jul og påske, hvor husene ofte står tomme.

 

En mulig foranstaltning mod indbrud er den såkaldte Nabohjælps ordning, men hvad nytter det at have indgået en aftale med sine naboer om at holde ekstra øje, når hele villavejen er ude af huset juleaften for at besøge familie i andre afkroge af landet?

 

En anden mulighed er, at alle beboere skillinger sammen til at hyre et vagtfirma, som kan sende en ronderende vagt ud og holde øje med, at alt er som det skal være efter mørkets frembrud. Men det er for det første en dyr løsning og for det andet ikke en særligt effektiv én af slagsen – hvis vagten opdager et indbrud, har han udelukkende beføjelser til at anmelde det til politiet – og så kan tyvene være over alle bjerge når hjælpen ankommer.

 

Et effektiv middel til forebyggelse af indbrud er opsætning af synligt overvågningskamera, som kan optage i mørke, på et sted hvor det kan dække alle de sårbare områder omkring dit hus. Dette burde virke afskrækkende på indbruds tyvene – og hvis ikke, kan du yderligere sikre dig med tydelig markering af, at du også har opsat kameraer inde i dit hus. Ud over den afskrækkende effekt, dette måtte have, har du også i overvågningskameraets optagelser et effektivt spor, som kan være en stor hjælp i politiets efterforskning, hvis tyvene alligevel vælger at gennemføre indbruddet.